Et SAS-fly bryder i brand under starten i Fiumicino-Leonardo da Vinci-lufthavnen i Rom.

Et SAS-fly i Rom gør sig klar til en tur til Zürich-Kloten Airport i Schweiz. Flyet bliver taxiet ud til startbanen. Fly får starttilladelse og tordner af sted ud ad landingsbanen. Efter bare 20-50 meter sker der en fejl i den venstre motor, som eksploderer. Eksplosionen medfører, at et stykke af motoren ryger over og slår hul på brændstoftank nr. 2. Samtidig rammer flyet et stykke vraggods på startbanen, som ryger op og rammer flyet.

SE-DBE holder udbrændt på landingsbanen
OY-DBE holder udbrændt på startbanen i Rom

Fremmedlegemet river hul på den centrale brændstoftank. Brændstoffet fosser ud og begynder at brænde. Branden breder sig og
inden længe er hele flyet i brand.

Der var en overgang ligesom tilløb til panik i kabinen, men det blev hurtigt overstået. Vi havde simpelthen for travlt med at komme ud til at kunne tænke nærmere over, hvad der eventuelt kunne ske.
Bitten Engberg, passager
I Morgenavisen Jyllands-Posten den 20. april 1970

Den danske purser Leif Tommerup hjælper passagererne ud og forlader selv flyet som en af de sidste. De passagerer der står på vingen og er bange for at springe ned, hjælper han ved at give dem lov til at springe ned til sig, hvorved han beskadiger sin ryg. Da alle passagerer er i sikkerhed besvimer han.

Flyet udbrænder på startbanen i Rom.

Der er 75 om bord på flyet. 64 passagerer og 11 besætningsmedlemmer. 12 kommer til skade og skal på hospitalet.

Læs om flere flykatastrofer

Fire år senere brænder et andet fly på startbanen under take off. Denne gang er det i Mellemøsten, og myndighederne frygter terror

Den værste flykatastrofe i Danmarkshistorien sker også under take off , da et SAS-fly i Milano Linate lufthavnen rammer et privat Cessna-fly

Et af de mest omtalte flystyrt sker også under take off, hvor luftkaptajn Stefan Rasmussen styrter ned med et SAS-fly nær Arlanda lufthavn, Stockholm

Skriv et svar