Branden i Teheran

Et Sterling Airways-fly i Teheran-Mehrabad Lufthavnen får problemer, da det højre landingsstel bryder sammen.

Sted: Teheran-Mehrabad Lufthavnen, Iran
Dato: 15. marts 1974
Tidspunkt: Kl. 11:15
Fly: Sud Aviation SE-210 Caravelle 10B3
Flynummer: 296
Registreringsnummer: OY-STK
Produktionsår: 1970
Selskab: Sterling Airways

En Caravelle fra Sterling Airways med 92 passagerer har netop tanket i Teheran-Mehrabad International Lufthavn i Iran og skal flyve videre til Istanbul for atter at tanke, inden turen går hjem til København med forventent ankomst kl. 16.30. 49 danske passagerer er sammen med deres 43 medrejsende på en 14-dages rundtur i Østen. De er begyndt rejsen i København den 2. marts.

Caravelle OY-STK fotograferet i San Francisco
Caravelle OY STK - med hjerte og Denmark. Flyet er fotograferet i San Francisco og var en del af en rundflyvning for danske turistorganisationer. Foto: Christian Funch

Flyets besætning er steget på i New Delhi og har kun fløjet 3 timer. I flyet er der god stemning, passagererne har netop fået udleveret evalueringsskemaer, hvor de skal skrive, hvordan de synes, turen er gået.

Pilot Leif Knud Jørgensen bliver taxiet flyet ud til startbanen. Kontroltårnet ser, at der kommer røg fra et af flyets hjul. Piloten får besked på at stoppe, men inden han når at gøre noget kollapser højre landingsstel. Højre vinge rammer jorden og flækker. Gnisterne fra vingens kontakt med asfalten antænder brændstoffet. Hele flyet bliver omspændt af flammer. Den eksplotionsagtigbrand forhindrer besætningen i at hjælpe under redningen. To minutter senere er lufthavnens brandvæsen fremme ved flyet. Begge flyets døre bliver åbnet, så besætning og passagerer kan hoppe ud. Piloten har taget sine sko af, som forberedelse til at bruge slisker og brækker derfor begge sine hæle, da han hopper ned på landingsbanen fra cockpittet, fordi han ikke kunne bruge nødudgangen.

CitatVar der gået brand i en motor under start, havde jeg kunnet forstå det. Men maskinen var jo i tomgang på vej ud til banen.
Luftkaptajn og medlem af bestyrelsen for Sterling Airways' pilotforening Alex Petersen i Politiken den 16. marts 1974.

Flyet udbrænder. Årsagen til sammenstyrtningen af landingsstellet skyldes enten en fejl i hydraulikken eller metaltræthed, lyder forklaringerne.

15 passagerer (7 danske og 8 svenske) omkommer i katastrofen i Teheran-Mehrabad Lufthavn, mens 37 bliver kvæstet. Der er første gang, en brand om bord på et dansk charterfly koster menneskeliv. Leif K. Jørgensen bliver tilbagehold af Shahens sikkerhedspoliti, der frygter sabotage.

Mavelandingen på Tenerife

Næsten ti år tidligere udbrænder et andet fly på startbanen. Læs mere om mavelandingen på Tenerife >>

Aviation Safety Network

Katastrofen er også beskrevet i Aviation Safety Network. Læs om katastrofen i Teheran >>

Wikipedia om Sterling Airlines

Læs mere om det danske luftfartsselskab i Wikipedias artikel om Sterling Airways/Airlines >>

Sterlings historie

Børsen har lavet en gennemgang af Sterlings historie fra fødsel til konkurs >>