Et SAS-fly er på vej fra Skandinavien til London og kolliderer med et R.A.F.-fly over Nordvestlondon.

SAS-flyet Agnar Viking er på vej til London. Maskinen begynder sin rejse i Stockholm med 7 svenske besætningsmedlemmer og 8 passagerer. Den mellemlander i Kastrup kl. 11.50. Flyet fortsætter sin rejse to timer senere med 17 nye passagerer, bl.a. 8 danskere.

Da flyet kommer til Northolt-lufthavnen nordvest for London, regner det tungt, skyhøjden er lav, og sigtbarheden er nede på 1.000 meter. Hele fem fly kredser over lufthavnen. Piloten på SAS-flyet mener, at det er for farligt at lande og beslutter derfor at flyve videre til Amsterdam. Han giver kontroltårnet besked. 

Vejret er for dårligt. Jeg vender om og går til Amsterdam.
Piloten på Agnar Viking til kontroltårnet

SAS-flyet stiger op igennem skydækket for at komme til Amsterdam, men transportfly af type York fra R.A.F (Royal Air Force) med otte om bord stiger ned. De to fly rammer hinanden og eksploderer. SAS-maskinen styrter ned i Nordwood i en lille skov i Park Woods, mens RAF-maskinen styrter ned i Shrubs Corne i Harefield ca. to kilometer derfra. Radarsystemet i lufthavnen er ikke fuldt implementeret og har derfor ikke kunnet forhindre katastrofen.

Jeg gik og plukkede bær i min have, da jeg pludselig hørte en frygtlig eksplosion lige over hovedet på mig. Vi så en kæmpe flyvermaskine dukke frem af skyerne. Den var kommet i spin og vendte og drejede sig i luften over os. Det var et frygteligt syn.
Alfred Drucker
Til United Press Telegram den 4. juli 2010

Alle 32 ombordværende i SAS-flyet og otte i RAF-flyet omkommer. Katastrofen blev på daværende tidspunkt kaldt den værste katastrofe i britisk luftfartshistorie.

Læs mere

På Wikipedia er der en gennemgang af flykollisionen over London

Londonist har også en beskrivelse af flykatastrofen over Northwood

Facebookgruppen Aviation Accidents har også en beskrive af ulykken

Læs om flere flykatastrofer

Den værste flykatastrofe i Danmarkshistorien sker under take off i Milano Linate lufthavnen, da et SAS-fly rammer et privat Cessna-fly

SAS’ første flyulykke efter Anden Verdenskrig sker i Kastrup Lufthavn, da flyet fra Paris lægger an til landing, men flyet ligger for lavt

SAS’ første større alvorlige ulykke efter Anden Verdenskrig sker i bjergrigt terræn nær Frankfurt. Halvdelen af passagererne omkommer i ulykken

Skriv et svar