Torulf Viking styrter i havet

Et SAS-fly er på vej til Københavns Lufthavn fra Paris, men der opstår problemer kort før landing.

Sted: Københavns Lufthavn, Kastrup
Dato: 29. december 1947
Tidspunkt: Kort efter kl. 18:50
Fly: Vickers V.628 Viking 1B
Flynavn: Torulf Viking
Registreringsnummer: OY-DLI
Produktionsår: 1947
Selskab: DDL (SAS)

SAS-flyet Torulf Viking er på vej fra Paris og skal lande kl. 18:50 i Københavns Lufthavn, men er lidt forsinket. Pilot Whitfields lægger an til landing. Flyet er 6-700 meter fra kysten og 300 meter fra landingsbanen, passagererne har spændt sikkerhedsbæltet. Det er regndis og mørkt, så havet glider i et med kysten.

Pludselig råber andenpiloten til Whitfields: "Der er vand lige forude". Piloten kan ikke nå at trække flyet op. Han kan dog nå at løfte flyet og får lukket af for benzinen for at minimere faren for eksplosion. I næste øjeblik fanger landingshjulene havoverfladen og borer sig ned i sandbunden. Maskinen går på næsen, og cockpittet bliver knust. Piloten bliver kastet ud af flyet.

Ingen af de 20 passagerer eller 4 besætningsmedlemmer omkommer, piloten får en flænge i panden og andenpiloten brækker benet og yderligere en må på hospitalet.

Den værste flykatastrofe i Kastrup Lufthavn

Det er ikke sidste gang et fly styrter i Øresund. Læs mere om den værste flykatastrofe i Kastrup Lufthavn >>

Landsholdsspillere omkommer i Øresund

Et Zonen Redningskorps-fly skal flyve 8 fodboldlandsholdsspillerne til en træningskamp. Kort efter start får flyet problemer i det dårlige vejr og otte landsholdsspillere omkommer >>

Wikipedia om SAS

Læs mere om det danske/skandinaviske luftfartsselskab i Wikipedias artikel om SAS >>