Et SAS-fly på vej til Zürich skal mellemlande i Frankfurt, men kort før indflyvningen til Frankfurt sker der en ulykke.
- Ulrichstein (på vej til Frankfurt Lufthavn, Vesttyskland)
- 12. februar 1948
- Kl. 13:25 (lokal tid)
- Douglas C-53-DO (DC-3)
- Sejr Viking
- OY-DCI
- Produktionsår: 1942
- Selskab: DDL (SAS)
SAS-flyet til Zürich i Schweiz er lettet fra Kastrup kl. 9.25 og skal mellemlande i Frankfurt International Airport for at tanke op.
Tyve minutter inden mellemlandingen kontakter pilot Jørgen Malmose det amerikanske kontroltårn for at få landingsinstrukser. Kort efter advarer piloten passagererne om, at flyet er i problemer og siger, at de skal spænde deres sikkerhedsbælte.
Flyet er 60 kilometer fra nordøst for Frankfurt og har så store problemer, at piloten bliver nødt til at forsøge en nødlanding, men bjergterrænet er umuligt at lande i. Flyet rammer en 400 meter høj bjergskråning på Vogelberg nær Ulrichstein og pløjer sig 40 meter gennem en granskov. Flyet rammer bjerget kun 10 meter fra toppen, havde Jørgen Malmose fløjet lidt højere kunne ulykken måske være undgået.
Ulykken er SAS’ første alvorlige efter Anden Verdenskrig, de 11 passagerer og besætningsmedlemmer, der sidder forrest i flyet omkommer. De 10 passagerer, der sidder bagerst i flyet, får kæmpet sig ud og overlever.
Læs mere
På den tyske Wikipedia er der en oversigt over ulykker med DC-3’er
Aviation Safety Network har en god omtale af ulykken nær Frankfurt
Den tyske udgave af Wikipedia har en omtale af byen Ulrichstein
Læs om flere flykatastrofer
Det er ikke sidste gang, at et dansk fly rammer et bjerg. 12 år senere flyver et SAS-fly under indflyvningen ind i et bjerg nær Ankara i Tyrkiet
Den værste flykatastrofe i De Forenede Arabiske Emiraters historie på daværende tidspunkter sker, da et Sterling Airways-fly også rammer et bjerg
SAS’ første flyulykke efter Anden Verdenskrig sker i Kastrup Lufthavn, da flyet fra Paris lægger an til landing, men ikke har nok højde